Hjem > Bliv testskole

Gratis forløb til jeres skole

Jeg åbner nu op for 3 testskoler.
Et kort forløb med fokus på pauser i praksis – baseret på jeres hverdag og med målbar effekt.

Andreas

En mulighed for at arbejde med trivslen på jeres skole

Jeg tilbyder et begrænset antal testforløb til skoler, der ønsker at arbejde konkret med pauser i lærerhverdagen.

Forløbet er bygget op i tre faser og tager altid udgangspunkt i jeres skole og jeres hverdag.

I første fase indsamler vi indsigt gennem et kort og målrettet spørgeskema med 20 spørgsmål. Her får lærerne mulighed for at beskrive deres hverdag, herunder hvor pauser fungerer – og hvor de forsvinder. Al data behandles anonymt og bruges til at identificere konkrete mønstre og cases, som danner grundlag for det videre arbejde.

I anden fase gennemfører jeg en 2 timers workshop med de ansatte. Workshoppen tager direkte udgangspunkt i jeres data, lærernes egne skemaer og skolens arbejdsgange. Samtidig kobles det til relevant viden om trivsel og restitution. Fokus er på at omsætte indsigt til konkrete værktøjer og realistiske ændringer, som kan implementeres med det samme.

I tredje fase arbejder vi med opfølgning og evaluering. Her er fokus på at fastholde de nye vaner og understøtte den kultur, der skal til for, at pauser faktisk fungerer i praksis. Forløbet afsluttes med en ny måling, hvor vi kvantificerer effekten og ser på, hvad der har ændret sig.

Som testskole deltager I uden beregning. Til gengæld beder jeg om en kort udtalelse fra skoleledelsen samt opfordring til feedback fra de deltagende lærere. Formålet er at dokumentere og videreudvikle en tilgang, der skaber reel værdi i praksis.

Kontakt

Skal vi arbejde sammen?

Brug formularen til venstre for at tage kontakt til mig og få muligheden for at tilmelde din skole som testskole til et forløb. 

Beskriv gerne i detaljer jeres skole, jeres ønsker til et forløb og ønskede opstartsdato. Så hører I fra mig snarest.